Det Danske Vokalkapel

Et dynamisk kammersangs-ensemble

Det Danske Vokalkapel udgøres af en lille flok nøje udvalgte sangere, der med deres professionelle baggrund mestrer kunsten at fremføre kormusik med kammermusikalsk nærvær, præcision og passion. Ensemblets størrelse varierer fra projekt til projekt men basis er 6 sangere.

Det Danske Vokalkapel er dannet på initiativ af dirigenten Morten Ahti Lyng, der også fungerer som ensemblets leder.